Få et indblik i hvordan vi arbejder hos Alefarm Brewing med en spændende rundtur på bryggeriet i Greve!
Du får mulighed for at kigge ind i produktionen og se, hvor vi brygger alt vores øl.
Vi går herefter en tur rundt i huset, hvor du vil høre mere om Alefarm Brewings rejse - fra de første spæde skridt og de første øl, vi bryggede, til hvor vi står i dag.
Undervejs smager vi selvfølgelig på en masse øl i forskellige stilarter, med udgangspunkt i sæsonens produktion.
En smagfuld og underholdende tur rundt i øllets verden!
Det får I med:
- Rundtur og smagning
- Historien om Alefarm Brewing og vores rejse fra start til nu
- Varighed på ca. 2 timer
- Mulighed for at stille spørgsmål undervejs
- 10% på dåser i vores Taproom på dagen (kun ved køb ud af huset)
Praktisk info:
- Varighed: Ca. 2 timer
- Sprog: Dansk
- Gruppestørrelse: Vi holder rundvisningerne i mindre grupper (op til 16 personer) for den bedste oplevelse
- Pris pr. billet: 295 DKK
- Adresse: Alefarm Brewing A/S, Lunikvej 2B, 2670 Greve
Da rundvisningen inkluderer smagning af øl, foregår aldersbekræftelse via MitID i forbindelse med købet.
Har I spørgsmål udover det, I kan finde svar på herunder, er I altid velkomne til at skrive til rundvisning@alefarm.dk.
Vi glæder os til at byde jer velkommen! 🍻